Stierne binder Pulsparken sammen

I Pulsparken - som breder sig ud over Kildebjerg og den østlige del af Ry by - er der etableret stier på kryds og tværs.

Asfalten er superkvalitet, så stierne er gode både at gå og løbe på.
Og standarden er perfekt, hvis man færdes her på hjul - på rulleskøjter, skateboard, inlinere, rulleski eller cykel - eller går en rask tur med barnevognen. 

Stierne indbyder til aktivitet døgnet rundt. 
Der er også en fem kilometer lang køberute med lys, som egner sig særlig godt til aften- og natteløb.

Løbelyset - en unik mulighed

I slutningen af 5-kilometer ruten er der lavet løbelys. 

Meningen er, at man ved afslutningen af sin løbetur giver den "hele armen" til en slutspurt. 

Man følger de lys, der er etableret i asfalten - og så kan man se, om man kan holde en 500 meters slutspurt med en fart på hhv. 10 eller 15 km i timen.

Skovstier

I skoven er der også etableret gode stier, som egner sig godt til både den rolige gåtur og den krævende løbetur. 

Orienteringsløb

Der er desuden lavet orienteringsløbs-rute i skoven, en krævende rute, hvor man virkelig kan få pulsen op.

Orienteringsruten er etableret af Silkeborg Orienteringsløberklub, som også har lavet et fint kort over området.