I august 2012 blev Pulsparken i Ry indviet - og er siden blevet taget i brug på mange forskellige måder.

Aldrig før er der i Danmark lavet sådan et projekt.
Det er nytænkende på mange måder, og det fortæller vi om her på hjemmesiden.
Og vi fortæller også om processen - sådan at andre mennesker med gode ideér kan kigge os over skulderen og få indtryk af, hvordan det er gået til, at en lille by som Ry har fået sådan en fantastisk PULSPARK. 

Pulsparken består af fire zoner
Sansezonen, Legezonen, Pulszonen og Stizonen.

  • Pulszonen: mulighed for at få pulsen højt op i med løbesko, inlinere, cykler, skateboards mm.
  • Sansezonen: mulighed for at få pulsen ned - og nyde en stille stund med meditation og yoga i pyramiden og sanseoplevelser i haven.
    og opdagelseture gerne med bare fødder rundt om den lille sø. 
  • Legezonen: mulighed for leg og udendørs motionstræning
  • Stizonen: et vidt forgrenet net af gode stier - asfaltstier og skovstier, og med en 5 km. løberute med gadelygter og en 500 meter spurte-rute med løbelys.

Hermed har  folk i Ry og omegn mulighed for at dyrke aktiviteter under åben himmel - hele året.
Men vi deler det gerne med alle, der har lyst til komme forbi.